Varmgalvaniseret pulverlakeret stål Materiale, vedligeholdelse, rengøring og opbevaring Material Cane-line tilbyder møbler, hvor stellet er produceret i varmgalvaniseret pulverlakeret stål. Varmgalvanisering er en overfladebehandling, der sikrer længere holdbarhed og modstandsdygtighed over for korrosion. Overfladebehandlingen sker ved at produktet dyppes ned i flydende zink efter det er blevet afrenset og der derved dannes en stærk kemisk binding mellem stålet og zinket. Den efterfølgende pulverlakering sikrer en yderligere beskyttelse af overfladen. Vedligeholdelse & rengøring Som udgangspunkt kræver varmgalvaniseret pulverlakeret stål minimal vedligeholdelse. Det vil dog være nødvendigt at rengøre produktet, hvis det skal stå pænt, og særligt, hvis produktet står ved kystnære strækninger. Dette for at imødegå fremning af korrosion og misfarvninger. Derfor anbefaler vi at tørre møblet over med en opvredet klud, eventuelt med almindelig husholdningssæbe. Bemærk, at rengøringsprodukterne der benyttes, ikke må indeholde klor. Skulle der være kommet vanskelige pletter på produktet, kan vandige opløsningsmidler anvendes til rengøring, eksempelvis sprit. Opbevaring Det anbefales at dække møblet til med et cover i vinterperioden eller i længere perioder, hvor det ikke anvendes. Vær opmærksom på vigtigheden af at ”løfte” coveret en gang imellem, således at luft kan cirkulere og fjerne eventuelt påstået kondens. Skulle du have yderligere spørgsmål, kontakt da venligst service@cane-line.com eller besøg Cane-line.com
Share
Download PDF file