Cane-line Tex ® Materiale, vedligeholdelse, rengøring og opbevaring Material Cane-line Tex ® er et coated polyester materiale, som er meget velegnet til udendørs brug og kræver minimal vedligeholdelse. Hynder med Cane-line Tex ® leveres med QuickDryFoam ® , som sikrer maksimal dræning og luftcirkulation. Hynden tørrer herved hurtigere, når den har været udsat for regn og fugt. QuickDryFoam ® -skummet har ligeledes en antibakteriel beskyttelse, som nedsætter risikoen for svamp- og mugdannelse i hynden. Vedligeholdelse & rengøring Da produktet står udenfor i længere perioder ad gangen, er det vigtigt, at det regelmæssigt rengøres med en blød børste, vand og sæbe. Overfladesnavs, som f.eks. nedfaldsblade, bær, pollen og fugleklatter fjernes. Man undgår derved, at snavset gror fast og vil være vanskeligt at fjerne. Det er vigtigt at stille hynderne i lodret position efter endt brug. Dette vil give optimal dræning af hynderne og derved minimeres dannelsen af mug mv. Hynden har en antibakteriel beskyttelse i skumkernen, som har maksimal effekt ved korrekt dræning af hynderne. Bemærk, at der trods den antibakterielle beskyttelse stadig kan dannes mug mellem hyndens inder- og ydercover, hvis hynden ikke har været drænet eller rengjort ordentligt. Er uheldet ude og man spilder drikke- eller madvarer i sit møbel, anbefales det omgående at vaske pletten af med lunken vand og sæbe og lade hynde tørre i opretstående position. Hvid Cane-line Tex®: Da hvide møbler af åbenlyse årsager er mere sarte, må du påregne hyppigere rengøring. Rengøring af særligt svære pletter Ved særligt svære pletter eller fastgroet snavs anbefales en grundig rengøring med et anerkendt pletfjerningsmiddel, f.eks. Vanish (Vanish Oxi Action) og/eller en højtryksrenser med moderat stråle. Det anbefales, at hynderne skilles ad i kerne og ydercover, som rengøres og tørres hver for sig. Ydercoveret skal gerne renses på begge sider. Bemærk, at hyndebetrækkene kan vaskes i maskine ved 30 o grader. Opbevaring Vi kan anbefale flere forskellige opbevaringsmuligheder i efterårs- og vintermånederne, som alle er med til at beskytte møbler - ne og lette forårsrengøringen. Møbelstel 1. Mest optimalt er at stille møblet indendørs. 2. Alternativet til dette kunne være en overdækket terrasse eller en carport, hvor hynderne bliver skærmet imod vind og vejr. 3. Endelig er den sidste mulighed at lade møblet stå udenfor, men dækket med et møbelcover. Vær opmærksom på, at der under længere tids tildækning kan opstå kondensvand, der kan danne mug og lign. Det er derfor vigtigt at løfte coveret fra møblet, således at luft kan cirkulere og fjerne kondensen. Hynder 1. Den mest optimale opbevaringsmulighed er at stille hynderne indendørs i et ventileret rum. 2. Alternativet til dette kunne være en hyndeboks, en overdækket terrasse eller en carport, hvor hynderne bliver skærmet imod vind og vejr, men samtidig er ventileret. 3. Det anbefales ikke at lade hynderne ligge i møblet, hvis man bor i et fugtigt klima, da der er risiko for, at der kan dannes mug på overfladen, som kan vanskeligøre forårsrengøringen. Varianter Grey (TXG) Light grey (TXL) Skulle du have yderligere spørgsmål, kontakt da venligst service@cane-line.com eller besøg Cane-line.com
Download PDF file